Nordisk Fjer Koncernens milliard store og meget spektakulære sammenbrud i 1990 var på programmet en halvkold og våd onsdag i maj 2021 på New Nordic Youth (NNY) i Hundested. En efterskole for iværksætteri. 30 unge topengagerede piger og drenge med speciale indenfor Mediedesign, Business og Tech. havde sat et par timer af til at høre et spændende, nervepirrende og dramatisk foredrag om Nordisk Fjer Sagen. Det var 2. gang jeg aflagde skolen et besøg, og jeg håber, at det ikke var sidste gang. En dejlig dag sammen med topmotiverede og engagerede unge iværksættere som vi kommer til at høre meget mere til. Et eksempel herpå er Alfred Markholt Sloth som er indehaver af webbureauet, Markholt Webdesign. En dynamisk ung mand, som vi kommer til at høre meget mere til. Surf en tur ind over hans hjemmeside, markholtwebdesign.dk og du vil blive overrasket over hvad han kan tilbyde af professionelle ydelser på web designområdet. Du kan kontakte mig på aw@anderswejrup.dk eller på 2056 7766 for yderligere info hvad angår foredrag, kick-off arrangementer mv.